Thursday, November 8, 2012

"Den Gamle Skole" må vige for "Den Nye Læring"


Der bruges milliarder på forkert skolegang for voksne. Effekterne kendes ikke, og de fleste af de kurser, som er gennemført af organisationer, virksomheder eller offentlige institutioner, er designet uden forbindelse til de konkrete behov eller til videnskabelig evidens. Det har betydet, at vi er blevet invaderet af en strøm af  populære begreber, hvis effekt  ikke er bevist. Spændende for den enkelte deltager, men i den virkelige verden måske helt uden konsekvenser. Det er nu tid for alle, der arbejder med læring for voksne, at gribe til nye metoder.

Men der er lys forude. Ny læring er på vej. OK – det udfordrer med rette den gamle skole, men det indeholder nye metoder, som til billigere penge kan skabe effekter for ikke blot de enkelte, men også for de organisationer, de er tilknyttet.  Vi har en positiv 50-årig historie om efteruddannelse her i landet. Positiv, fordi intentionerne har været gode. Men effekterne af anstrengelserne kan ikke påvises. Det har handlet for meget om tro.

Den Gamle Skole og dens utilstrækkeligheder i dag
Den gamle kursusskole var først og fremmest en ”Push”-skole: ”Vi i skolen ved, hvad der er behov for, og vi ”skubber” den nødvendige viden videre til vores kursusdeltagere. Det gøres på de tidspunkter, hvor vi har planlagt kurserne, og på det sted, som vi har besluttet”.

Kursuskulturen var, som den almindelige skole, bygget op omkring de bygninger, hvor det pædagogiske forløb foregik. Deltagerne, som kom fra forskellige virksomheder, lærte det samme uden hensyn til deres virksomheders særegne behov. Undervisningen blev forestået af undervisere, der ofte var dygtige ”edutainere” og generalister, men som lige så ofte ikke kendte til den enkeltes læringsbehov. De læringsmetoder, som anvendtes, var de samme fra det ene kursus til det næste. Kurserne begyndtes og afsluttedes på fastlagte tidspunkter, og når den sidste kursist forlod lokalet, ophørte kontakten mellem underviser og kursist. Hvilke effekter, forløbet har haft på deltagernes hverdag, var ukendte for underviserne. De såkaldte ”Happy-sheets”, der udleveredes til afkrydsning efter de fleste kurser, har kun en meget ringe feedback-kvalitet. Og sådan ser det desværre stadig alt for ofte ud i dag.

Skal vi så helt nedlægge de ”gamle” kurser? Som ved så mange andre forandringer bygger det nye i nogen grad på det gamle, og der er stadig en række områder, hvor ”den gamle skole” kan levere. Ex. ved kurser for nye medarbejdere eller visse tekniske eller juridiske områder. Men da overdrivelse fremmer forståelsen, så står vi stadig tilbage med den grove konklusion:
                 
Ved den gamle kursuskultur er der ingen garanti for, at kursister lærer det rigtige, de lærer det på forkerte tidspunkter, på det forkerte sted, og på den forkerte måde. De tager kun selv i ringe udstrækning ansvaret for læringen, og effekten måles stort set aldrig. 

Når den ”gamle skole” i dag får overvægt, så dur den ikke længere.  Det er ikke alene spild af tid og penge, men det hindrer os i at få ressourcerne over til der, hvor de kan gøre mest gavn.

De ydre kræfter trækker den nye læring i gang
Den ydre verden har sat sig på os med dominerende kraft. Vi mærker specielt hastigheden med hvilke det nye ankommer. Dernæst er det de nye mobile teknologier, globaliseringen og endelig de forventninger, som de lærende stiller op med.

Vi mærker først, at vi hele tiden konfronteres med behov for at lære nyt. Vi skal lære at bruge en App eller et bid af et software her-og-nu, og ikke når der om tre måneder gennemføres et åbent kursus. Hastigheden, hvormed behov for læring dukker op, er hurtigere end vores traditionelle måde at lære på.

Den nye og smarte teknologi har åbnet for en række nye læringsmetoder ved brugen af smartphones, tablets eller superhurtigere computere. Vi ser intelligente tavler eller iPads til alle elever. Sociale medier indgår i læringen for kursister eller studerende på læreanstalter. Og  vi støder på en række nye begreber som ex. uformel læring, mobil læring, ”performance support”, ”collaborativ læring”, ”embedded learning”, ”Personal Knowledge Management”, MOOC uddannelser, ”flipped classroom” eller personligt læringsnetværk.

Læring er blevet global. Det skyldes naturligvis, at Internettet i dag stort set kan anvendes af alle. Men det skyldes naturligvis også, at vi i dag har flere multinationale selskaber og forbindelser end tidligere.

Endelig må vi forudse, at de generationer, som i de kommende år kommer på arbejdsmarkedet,  er ”indfødte” i forhold til brugen af den nye teknologi. De vil forvente brug af mobile teknologier, og hvis virksomheden ikke investerer i ex. SmartPhones, så gør de det selv.

Den nye og uformelle læring -  en ny ”Pull-skole”.
Det er tydeligt, at læring er ved at påføre sig nye klæder, og de hænger ikke sammen i en fasttømret model. Den handler om læring for alle aldre, brancher og geografier.

Vi kan tegne et skitse af, hvordan den nye uformelle læring for voksne vil se ud, når den lærende trækker læring til sig – ”Pull”:

Vi vil komme til at lære det rigtige. Set i forhold til hvad der kan hjælpe til at forbedre vores indsats på jobbet.

Vi kommer til at lære på det rigtige tidspunkt. Når behovet er der, og vi kaster os ud i en proces, hvor vi søger viden, relaterer den til vores problemstilling og efter løsningen deler vores nye viden med andre.

Vi lærer til de lavest mulige omkostninger. Internettet byder på informationer, kurser, forelæsninger, webinarer, videofilm, sociale medier, som kan hjælpe os med at løse de daglige problemer her-og-nu, og uden omkostninger.

Vi lærer på den måde, som er bedst egnet for hver af os. Vi har mulighed for at vælge om vi vil tilegne os viden via video, kontakt til andre eller læse en instruktion på det sprog, som passer os bedst.

Vi kan måle effekten, af det vi lærer. Fordi uformel læring ofte er bundet sammen med et problem, kan effekten måles i forhold til den grad problemet blev løst.

Vi er selv ansvarlige for vores læring. Ved uformel læring tager vi selv hånd om vores læring. Det er ikke konsulenten, instruktøren eller chefen der er ansvarlig for læringen. Det er jeg selv. Vores ansvar rækker dog ud over os selv, fordi vi for at få vores læringsnetværk til at fungere nødvendigvis ikke kun skal modtage, vi må også give.

Læring og jobudførelse bliver en og samme sag. Den er behovsstyret, tidsrigtig, billig og styret af den lærende.

Jobudførelse er blevet læring, og læring er blevet jobudførelse.

No comments: