Wednesday, January 9, 2008

Kritik af og debat om MBA-uddannelser

En dugfrisk bog af professor Professor Rakesh Khurana tager MBA uddannelserne op til kritisk overvejelse. Er det overhovedet rimeligt at kalde disse uddannelser for akademiske, spørger han bl.a., eller er det blot en adgangsbillet til højtlønnede stillinger.

Kritik skal også komme indefra. Derfor er det passende, at når man skal kritisere den gamle og indtil nu hæderkronede MBA-uddannelse på Harvard Business School (HBS), så kommer det fra en af skolens egne. Khurana har skrevet bogen: ”From Higher Aims to Hired Hands”, og den har i den seneste tid dannet grundlaget for en kritisk debat om ikke blot MBA på HBS, men MBA uddannelser i almindelighed.

Oprindelig mission er forsvundet
Berømte businessskoler, herunder Harvard, har mistet fokus på deres oprindelige mission, at producere ledere med et bredt udsyn, som kan hjælpe med at få økonomien til at forløbe bedre. I stedet er MBA-uddannelserne sunket ned til at blive et væddeløb, som trækker de studerende ind i højtgagerede stillinger. Specielt i finansverdenen og konsulentbranchen. Hensynet til kandidaternes bredere rolle i samfundet er forsvundet som dug for solen. Som det blev beskrevet i Wall Street Journal, så er den langsigtede tænkning på MBA-studierne blevet overhalet af en næsten grotesk mani med fokus på maksimering af aktionærernes kortsigtede gevinster.

Derfor er en uddannelse som MBA på ingen måder at sidestille med de professionelle uddannelser som tilbydes kommende læger og jurister. Arbejder businessskolerne overhovedet hen imod opfyldelse af en samfundsmæssig og akademisk mission? Spørger forfatteren. ”Et MBA-diplom har kun to funktioner”, skriver han: Det er et signal til arbejdsgiverne om, at kandidaten er produktiv og det giver mulighed for at bevæge sig i et netværk af kontakter, der minder meget om en drengeklub eller en ”country club””. Det er i stedet en adgangsbillet til tjene en masse penge til sig selv.

Begyndelsen var god, men…
Khurana analyserer MBA uddannelsers udvikling igennem det forrige århundrede. De første uddannelser blev skabt på baggrund af den industrielle og bureaukratiske udvikling. Netop derfor er det nu på tide at få defineret en ny uddannelse, der svarer til de krav, der stilles til virksomhederne i den verden, som vi nu og i fremtiden befinder os i.

Det begyndte ellers så godt i starten af forrige århundrede, men finanskrisen i 30’erne og 2. verdenskrig slog hele forløbet ud af kurs. De skoler der dukkede frem af krigens ruiner var meget anderledes: kvantitative metoder fra en militær baggrund og ledelse som en generel færdighed. Senere i 80’erne opstod væddeløbet om popularitet blandt MBA-uddannelserne i form af hvilke skoler, der af medierne, som f.eks. Business Week, blev bedømt til at være de bedste. I lighed med popmusik blev der etableret adskillige hit-lister for B-skoler.

Derfor mener Khurana, og åbenbart, når man følger debatten, mange med ham, at det er på tide at omdefinere MBA-uddannelserne ud fra moralske og intellektuelle synspunkter. På samme måde som man indenfor jura og medicin kræver certificeringer og recertificeringer af kandidaternes viden med krav om livslang uddannelse, kunne disse elementer også indføres for MBA-kandidaterne, mener Kuurana.

I dag bruges begreber som open-source, network, nye samarbejdsformer. Disse med andre af de nye forudsætninger må bygges ind i uddannelserne. Målet må være at opbygge uddannelser, der styrker det professionelle element og ikke blot være skoler der giver adgangsbillet til jobmarkedet.
(Dette indlæg vil om kort tid også findes i bladet ”Nyt om Efteruddannelse”.)

No comments: