Lederuddannelser er "Kejserens nye klæder"

"Men han har jo ikke noget på," sagde et lille barn. "Herregud, hør den uskyldiges røst," sagde faderen; og den ene hviskede til den anden, hvad barnet sagde.
                  Fra Kejserens nye Klæder af H.C. Andersen

I takt med at den ene uddannelse i lederskab efter den anden er blevet rullet ud, er kritikken af dem også øget. Det gælder både de uddannelser, som er åbne og dem, der er designet internt i virksomheder. På globalt plan bruges milliarder af kroner på disse uddannelser, uden at de, som betaler gildet, egentlig ved, hvilke effekter disse uddannelser har.

I arbejdet med at udvikle et globalt lederudviklingsprogram for energi og klimasektoren har vi i Energy and Climate Academy stået direkte overfor de meget store udviklingsomkostninger, der ligger bag sådanne programmer. Når deltagerne skal betale for dette, skal de også have noget for pengene. Vi mener derfor, at det er helt afgørende, at denne uddannelse har effekt ude i virksomhederne; men desværre har vi set mange programmer, som lider af for tilfældigt og irrelevant indhold, for overfladisk pædagogik og for lidt viden om virkningen. Vi vil ikke, som i Kejserens Nye Klæder, have den lille dreng til at konstatere, at kejseren ikke har noget tøj på.

Det er meget store beløb, der anvendes på uddannelse af ledere. Virksomheder sender eksempelvis ledere til Harvard Business School, og lægger op imod en halv million Dkr. for et program, der varer 1 ½ måned. I den årlige Leadership Factbook beregnes, at der alene i USA postes $ 14 milliarder om året i lederuddannelser.

Når det så samtidig oplyses fra Ashridge Business School i England, at kun syv pct. af topledere mener, at de har veluddannede ledere, så tyder det på, at noget er galt. Men hvad er det så, der ikke fungerer. Det anerkendte konsulentfirma McKinsey peger på fire områder.

1.    Indholdet af uddannelserne er ofte irrelevant for den enkelte virksomhed

2.    Manglende sammenhæng  mellem uddannelserne og den praktiske ledergerning

3.    En for overfladisk tilgang til læringen uden mulighed for at lederne virkelig kan skabe adfærdsændringer

4.    Mangel på direkte måling af uddannelsernes effekt

Indholdet af uddannelserne er ofte irrelevant for den enkelte virksomhed

Den ledertype, som er det helt rigtige match for én virksomhed, kan være en stor fiasko i en anden. Der findes ikke én lederstil, som altid vil sikre succes. Derfor er det besynderligt, at de fleste lederkurser præsenterer én model, som værende den rigtige. Det svarer til, at lægen ordinerer samme kur for alle mulige sygdomme.

For ikke at falde i denne fælde er det nødvendigt at diagnosticere hvilken lederstil, der er den rigtige for den konkrete virksomhed, med den nuværende strategi, i de konkrete omgivelser og med kendte udfordringer. På den baggrund kan indholdet af lederuddannelsen bygges op.

Manglende sammenhæng  mellem uddannelserne og den praktiske ledergerning

Mange lederuddannelser er bygget op omkring en teoretisk ramme, der samtidig giver deltagerne mulighed for på denne ”kulturelle ø” at reflektere og udfordre. Uddannelsen foregår i det akademiske område. Problemet er, at overførelsen af viden fra denne slags uddannelser til den praktiske hverdag er forsvindende lille.

For at skabe en forbedret såkaldt transfer af viden må uddannelserne derfor bygges op omkring den virkelige verdens problemstillinger. Benyttelsen af cases er et skridt i den rigtige retning, og endnu bedre vil det være at benytte projekter fra deltagernes virkelige verden.

En for overfladisk tilgang til læringen uden mulighed for at lederne virkelig kan skabe adfærdsændringer

Den mest effektfulde lederuddannelse påvirker ledernes adfærd i den daglige ledergerning. For at opnå disse ændringer i adfærden er det nødvendigt at udfordre holdninger, antagelser og værdier, og på den måde lade dem tø op. Udviklingsprocessen vil derefter arbejde med at skabe ændrede holdninger, antagelser og værdier, hvilket kræver, at nogen tør udfordre deltagerne, og lede dem igennem denne nogen gange smertefulde proces. For ofte bliver lederuddannelser en gennemgang af metoder og teknik uden at komme tæt på de processer, der skaber reelle adfærdsforandringer.

Mangel på direkte måling af uddannelsernes effekt

Når effekten af lederuddannelser måles, sker det ofte i forhold til meget overfladiske mål. Det vil i de fleste tilfælde være vurderinger af valg af emner, pædagogiske kvalitet og fysiske emner, der kan dække alt fra lokaleindretning til bespisning eller kursusmaterialer.

Når topledere argumenterer for vigtigheden af lederuddannelser, er disse parametre ikke gode nok. Der må sættes fokus på de handlinger, som er forårsaget af uddannelsen, og den konsekvens disse handlinger har på konkrete resultater.

Derfor må der måles  ex. via tilbagemeldinger fra medarbejdere eller andre interessenter, på længere sigt ved at følge deltagernes karriereudvikling og endelig ved at vurdere konkrete og målbare resultater.

Lederuddannelse med effekt skabes ikke ved et morsomt foredrag, som skaber klapsalver i lokalet; der skal mere knofedt til. Indholdet skal designes, relevansen skal skabes, underviserne skal turde udfordre og der skal skabes benhårde målinger.