Hvordan bruger din type de sociale medier? Sociale medier møder Myers-Briggs Type Indikator (MBTI)

Jeg har i Myers-Briggs-sprog en typeprofil, som hedder ENTP (Hvis du går ”kold” pga. brugen af bogstaverne, så se nederst i teksten, hvor der er link til en lille forklaring). Det betyder, at jeg er ekstrovert, intuitiv, tænkende og tilpassende.  Nu ved jeg også, at 69,2 pct. af min slags har en Facebook-konto. Hvis jeg nu havde været en ISTJ-type (Introvert, sansende, tænkende og vurderende), så ville kun 51,6 pct.  af min type have en Facebook konto.

CPP i Palo Alto har gennemført en undersøgelse vedr. brugen af Facebook, LinkedIn og Twitter set i forhold til MBTI-typer. Det er interessant læsning. Det forklarer bl.a. hvorfor jeg ikke skal regne med, at min svigerdatter, som er ISFP (introvert, sansende, følende og tilpassende) er ret aktiv på LinkedIn. Kun 13 pct. af hendes ligestillede er nemlig det. Hvorimod den profil, som de fleste ledere på højere niveau besidder, ENTJ (Ekstrovert, intuitiv, tænkende og vurderende), kommer ud med 53,9 pct. på LinkedIn.

I det hele taget er ekstroverte mere aktive på sociale medier end introverte, hvilket slår mest igennem på LinkedIn. Det viser sig også at F-profiler (følerne) er mere aktive udenfor arbejdstiden, specielt når de browser, interagerer med hinanden eller deler personlig information.

Vi kan blive meget bedre til at dele viden

Drejer det sig om at dele faglig information på Facebook, så skal forventningerne dæmpes noget. 13 pct.  af ekstroverte deler med andre og kun 7 pct. af F’erne gør det. Nogenlunde samme procenter fremkommer, når det drejer sig om at samarbejde via Facebook. Der er klar tendens til at LinkedIn anvendes mere til deling af faglig viden. Her er det 17 pct. af de ekstroverte og 8 pct. af de introverte. Men alligevel ikke imponerende, og noget lavere end for deling af personlig information.

Andre konklusioner, som kan drages:

Introverte kan udnytte mulighederne i specielt LinkedIn meget mere end tilfældet er nu. Det samme gælder, men i mindre grad, for sansende typer.

Alle typer kan udnytte Twitter langt mere. Dog er det helt lave brug at finde hos ISFP og ESFP, hvor kun 1,6 pct. bruger Twitter.  Generelt er der flere intuitive end sansende der anvender Twitter (11, 7 pct. mod 8 pct.), hvilket nok ikke kan undre p.g.a. det begrænsede antal bogstaver, som kan benyttes på Twitter.

Hvis du i forvejen er bekendt med MBTI-typeprofilerne, så kan du finde det interessant at gå på opdagelse på inforgrafen. Gå til www.cpp.com (linket virker ikke, men skriv i URL-linien) hvor adgang til inforgrafen findes på forsiden.

Her kan du finde hvordan netop personer med din profil anvender Facebook, LinkedIn og Twitter. Dog er tallene for Twitter så små, at de skal tages med et vist forbehold.

Er du ikke bekendt med MBTI, så kan du finde en kort beskrivelse HER. Eller søg selv en beskrivelse af de 16 profiltyper. Der findes mange alternativer.

Om undersøgelsen:

Firmaet bag undersøgelsen CPP, Consulting Psychology Press, er distributører af MBTI i USA, og var dem vi i Dansk Arbejdsgiverforening tilbage i 1990 erhvervede de danske rettigheder fra. De har ved denne undersøgelse indhentet data fra 1800 brugere af MBTI.

Virksomhederne er fedtede med deres bidrag til brug af sociale medier

HR ses ikke som frontløber i anvendelsen af sociale medier

Men så kan medarbejderne heldigvis selv, viser det sig i en undersøgelse, der også viser en pæn stigning i anvendelsen af sociale medier, brug af de mobile teknologier og med store forventninger til ”the cloud”.

Hovedkonklusionerne af undersøgelsen er, at de fleste virksomheder anvender sociale medier; men de anvender ikke ret mange ressourcer på det. Til gengæld forventes det, at anvendelsen vil øges meget i fremtiden. Det opleves, at der er et godt udbytte af mobile ”devices”, medens brug af ”the cloud” mere er noget, der forventes meget af i fremtiden, end det er aktuelt lige nu.

Det er også generelt, at de virksomheder, der ikke har valgt at anvende de nye teknologier, mangler viden og kompetence indenfor området.

En interessant konklusion er endvidere, at meget få virksomheder anvender mere end 100.000 kr. på sociale medier. Alligevel har medarbejderne så selv besluttet at tage deres privat ejede ”devices” med på arbejdet. Det sker i 2 ud af tre virksomheder.

Social Semantic har igen i år gennemført en undersøgelse af, hvordan dansk erhvervsliv forholder sig til sociale medier. Desuden har de også i år undersøgt brugen af mobile teknologier og ”the cloud”.

Undersøgelsen forsøger at finde tendenserne indenfor forskellige af virksomhedens funktionsområder bl.a. HR og personaleudvikling samt ledelse og organisation. Der spørges forholdsvist bredt til disse områder, og derfor er svarene også ganske brede.

Lave forventninger til HR’s bidrag i forhold til eksterne faktorer.

HR oplever selv, at de har fået ganske meget mere gennemslagskraft i virksomheden ved anvendelsen af de sociale medier. Ledelsen ser, interessant nok, ikke ser det store potentiale i brugen.

Igennem flere år er der af HR-eksperter blevet peget på, at HR er nødt til at forholde sig til virksomhedens eksterne verden, ikke mindst kunder, for at kunne være værdiskabende. Undersøgelsen understreger desværre HRs traditionelle mangel på arbejde med disse eksterne aktorer. HR er det område, hvor der hersker de laveste forventninger til at være værdiskabende via sociale medier i forhold til virksomhedens eksterne forhold.

Omvendt er det også den funktion, der forventer det største bidrag til værdiskabelsen internt i virksomheden. Mellem 18 og 27 pct. mener, at anvendelsen af sociale medier har givet udbytte, som begrænses til HR-arbejdsområder indenfor rekruttering og udvælgelse. Dette afspejles også i hvilke platforme, der anvendes indenfor HR: LinkedIn, Facebook, Twitter og blogging, som fungerer godt til netop rekruttering og udvælgelse.

HR ses ikke som de ansvarlige for sociale medier

Der har været fortalere for, at HR skulle tage initiativ til at påtage sig ansvaret for den interne anvendelse af de sociale medier. Men kun i to pct. af virksomhederne  er dette tilfældet. I langt de fleste tilfælde peges på marketing/salg eller PR/Kommunikation som dem, der bør tage ansvaret.

Også antallet af personer der er involveret i at skabe værdi ved anvendelse af sociale medier har meget tilbage at ønske. Kun ca. 20 pct. har mere end 10 personer i denne kategori. Halvdelen anvender mindre end fem ugentlige timer på værdiskabelse.

For et par års siden rasede diskussionerne om restriktioner i tilgangen til sociale medier i virksomheden, og i den forbindelse også om der skulle udarbejdes specielle politikker for området. I dag har 89 pct. adgang til alt på Internet og kun 22 pct. har udarbejdet guidelines, medens 40 pct. ikke mener at det er nødvendigt.

Op mod 20 pct. har ingen forventninger til, at HR kan bidrage ved brug af sociale medier, og kun 30 pct. har identificeret værdi ved anvendelse til læring, vidensøgning og deling af viden. Indenfor det ledelsesmæssige område mener mellem 24 og 34 pct., at der ikke vil være værdi ved anvendelse af sociale medier. Ganske tankevækkende.

Undersøgelsen er baseret på svar fra 2742 respondenter fra danske virksomheder.

Brug af sociale medier til HR, læring og videndeling er steget, men vi har et meget begrænset brug af platforme

Mere end 30 minutter om dagen

Social Business Learnings årlige undersøgelse viser, at vi (næsten) alle anvender sociale medier. Lidt under halvdelen af os mere end 30 min. om dagen, men med næsten enøjet fokus på Google’s søgemaskine, Facebook og LinkedIn. Det mest hyppige er dog 10 – 20 minutter om dagen. Der er et stort potentiale for øget anvendelse, og også forventning om dette.

90 pct. bruger Google dagligt – dobbelt op

Ni ud af ti svarer,  at  de  anvender Google  søgemaskine dagligt, og 57% at de  anvender sociale netværk som  Facebook og LinkedIn dagligt. Det er dobbelt op fra for et godt år siden, hvor tallet var 30 pct. De væsentligste formål med at anvende sociale medier handler om at skabe sociale forbindelser og at opnå ny viden. Mellem 80 og 90 pct. giver udtryk for det, hvilket er en pæn stigning fra ca. 50 pct. ved forrige undersøgelse.

Nytten er blevet mere åbenbar. Men der er alligevel lang vej: Vi har mange tusinde sociale medier til rådighed; men her i landet har vi forelsket os i ganske få af disse. Specielt dem der er med til at opbygge og styrke sociale relationer. Men når det drejer sig om de sociale medier, som kan være med til at skabe produktivitetsforbedringer, identificere eller skabe ny viden og ikke mindst dele denne viden, så kniber det. Og det gør det så vidt også, hvis vi i forhold til de sociale relationer kommer blot lidt udenfor det område, som regeres af ikke mindst Facebook, men også LinkedIn.

Over 82 pct. bruger sociale medier til rekruttering

Bevæger vi os ind i HR-området, er billedet ikke meget anderledes. Kun ved rekruttering og udvælgelse er der en ganske stor anvendelse af sociale medier. Mere end 82 pct. anvender  i en eller anden grad sociale medier til rekruttering. Udvælgelse  af kandidater  ligger også højt med over 63%; men det er langt færre, der har en gennemgribende anvendelse. Kun mellem 10 og 20 pct. placerer sig i kategorierne: meget høj grad eller høj grad.

Vi er tilsyneladende kommet over det tabu, som næsten lå over dette område for et par år siden, hvor det af mange blev betragtet som umoralsk at ”snage” i Facebook. Men for de fleste andre HR-funktioner er anvendelsen af sociale medier begrænset. Også til læring.

Kun mellem 10 og 20 pct. anvender webinarer, Twitter eller blogs jævnligt

Det ser ud til, at det også ved læring er Google’s søgemaskine, Facebook og LinkedIn, der anvendes mest. Medens de platforme, som i højere grad er gearet til læring placerer sig langt efter.

Men sådan er det ikke ude i den store verden. I sin globale undersøgelse viser englænderen Jane Hart, at top ti til brug for læring er: Twitter, YouTube, Google Doc, Skype, WordPress, DropBox, Prezi, Moodle, Slideshare og Glogster. Nogle få af disse nævnes også i den danske undersøgelse; men slet ikke i størrelser der matcher den globale undersøgelse. Det er specielt overraskende at brugen af webinarer, Twitter og blogs er lav med  regelmæssig anvendelse mellem 10 og 20 pct.

16 minutter til læring per dag

Ved en bearbejdning af tallene viser det sig, at der gennemsnitligt anvendes 43 minutter om dagen på sociale medier, hvoraf de 16 minutter bruges til læring. Det mener ca. 60 pct. er for lidt.

Sammenholdt med den model, der kaldes 70-20-10 (70 pct. læring foregår uformelt, 20 pct. ved sociale relationer og 10 pct. formelt), så ser det sort ud for læring via sociale relationer og formelle aktiviteter, hvis 70 pct. svarer til 16 minutter. Eller det kan skyldes at respondenterne ikke observerer den uformelle læring, der finder sted via jobbet.

Der er sket pæne fremskridt i forhold til forrige måling, men anvendelsen af sociale medier er snæver, og derfor er der et stort potentiale indenfor brug af sociale medier i områderne HR, læring og videndeling

Afsluttende bemærkninger: Populationen er relativt lille (n = 151), ca. halvdelen repræsenterer HR og de fordeler sig på alle virksomhedsstørrelser, geografi og brancher.

Hele undersøgelsen kan hentes HER

Den lærende ferie – kombinér ferie, aktiviteter og egen udvikling

Vi er netop ved at træde ind i den første sommermåned, og den lange ferie står for døren. I de senere år er det blevet populært at skabe oplevelser i ferien, og dermed også skabe læring.

Hvis du mangler lidt inspiration til, hvordan du kan pakke en lærende ferie sammen, så er her et par ideer.

”Learning on Vacation” er en webside med tusinde-vis af muligheder. Det kan være sprogferier, kokkekunst, vinskoler, kunsthåndværk eller sport som golf eller tennis.

Har du altid drømt om at studere på et af de store og velestimerede universiteter, og har du pengepungen i orden, så er der en lang række sommerskoler. Men også lokale universiteter tilbyder kurser i sommerperioden Ex. På KU og Aarhus Universitet. En helt anden slags universitet er det vel nok mest populære akademi i tiden, Khan’s Academy. Her kan du boltre dig i alverdens universiteters forelæsninger indenfor alle tænkelige faggrupper. Og hvis du ikke kan lade din iPad blive hjemme, så kan du lige så godt anvende den til Khan’s metoder eller til de mange spændende indlæg på TED.

Vil du lære sprog, så er det ex. muligt i vores egen lille by i Spanien, La Herradura, hvor der ligger flere små sprogskoler. Her kan du deltage i et par timers spanskundervisning evt. med et kursus i maling på toppen. Er du interesseret så kontakt os. Du kan evt. leje vores ferielejlighed.

Vil du kombinere storbyferie med læring, så kan San Francisco være en mulighed. Lidt langt væk, men med garanti for en stor oplevelse. Her tilbydes ex. vinkurser eller de nye populære kurser i at producere sine egne oste. Og hvis du er i de egne, så kan der bydes på cykelture, whitewater rafting eller ferie til hest. En af mine mest lærende ferieaktiviteter var whitewater rafting i en uge på Green River i Colorado for mange år siden.

Men der er også mange muligheder i det nære nabolag. Hvad med at deltage på en af de mange festivaler? Eller slå dig ned med de bøger, som du ikke har fået læst, og lad de andre i familien læse de samme bøger. Og er du ikke så meget til at læse bøger, så kan du jo nå at skrive en i ferien.

God sommerferie 2012

Intern rekruttering er bedst

Studie går i kødet på headhuntere, når det viser, at eksternt rekrutterede præsterer dårligere og er dyrere, end når allerede ansatte udnævnes. De eksterne er langsomme til at tilpasse sig, kræver højere løn, og forlader oftere virksomheden.

Studiet, som er gennemført på Wharton, konkluderer, at fordelene ved at tilrettelægge interne karrierestier er langt større end at gå på jagt efter kompetencer udenfor virksomheden. Det har været lettere for store virksomheder at rekruttere internt, men selv her er der i de senere år set en stigning i jagten på de ydre markeder. Og det konkluderes, at det ikke er ikke nogen umiddelbar fordel. Læs mere i min artikel i kommende udgave af magasinet ”Human Resources”

Når indadvendte typer presses ind i den udadvendte verden

I en ny spændende bog argumenterer forfatteren, Susan Cain, for, at det vestlige samfund i al for høj grad er præget af de udadvendte typer, og at der i skoler, institutioner og virksomheder tages alt for store hensyn til at ”please” de charismatiske og udadvendte personer.

Det gøres på bekostning af de 30 til 50 pct. af menneskeheden der er overvejende indadvendte. Bogen, Quiet: The Power of Introverts in a World That Can't Stop Talking”, er fyldt med forskning, studier og eksempler på, at indadvendte har store potentialer for at være kreative; men i den i stigende grad gruppefixerede verden overdøves af de højttalende udadvendte.

Fra tidligere undersøgelser her i landet ved vi ex. at målt på MBTI er langt de fleste danske ledere udadvendte. Derfor må vi vel også spørge os selv, om vi har været dygtige nok til at inddrage indadvendte i både ledelsesmæssige og kreative jobsituationer?

Vil du vide mere om området så er her et par muligheder: Se Susan Cain på www.ted.com tale om det at være introvert og leve i en extrovert verden. Eller læs min kommnede artikel i www.humanresources.dk

Flip klasseværelset og gennemfør omvendt undervisning

Der er en lille revolution på vej indenfor pædagogikken. En underviser i USA var grundig træt af de elever, som ikke kom til undervisningen; men i stedet for blot at lade dem sejle deres egen sø, så indspillede han sine forelæsninger på video, så de ”dovne hunde” kunne se dem, når det passede dem. Og hvad skete så?

Jo, de ”dovne hunde” begyndte at se forelæsningerne, når det vel at mærke passede dem. Men også andre benyttede sig af disse tilbud. Når der var emner, som de ikke helt havde forstået i klassen, så brugte de videoen derhjemme, og de så dem flere gange.

Det fik lærerne til at ”flippe” undervisningen rundt. Groft sagt, så gør eleverne nu det derhjemme, som de tidligere brugte tid på i klasseværelset og omvendt. I stedet for at hælde viden i hovederne på eleverne uden hensyn til deres individuelle behov, så kan de nu selv bestemme tempoet.

I klassen arbejder de sammen med at løse opgaver (de arbejder faktisk med lektier), og læreren har meget bedre tid til at hjælpe de enkelte med deres individuelle problemer.

På konferencen d. 15. Maj  (www.socialbusinesslearning.dk) vil der blive lejlighed til at høre mere om denne form for omvendte undervisning, der begynder at arbejde sig ud i både pædagogik for almindelige skoler og for voksne.