Vi er netop ved at træde ind i den første sommermåned, og
den lange ferie står for døren. I de senere år er det blevet populært at skabe
oplevelser i ferien, og dermed også skabe læring.
Hvis du mangler lidt inspiration til, hvordan du kan pakke
en lærende ferie sammen, så er her et par ideer.
”Learning on Vacation” er en
webside med tusinde-vis af muligheder. Det kan være sprogferier, kokkekunst,
vinskoler, kunsthåndværk eller sport som golf eller tennis.
Har du altid drømt om at studere på et af de store og
velestimerede universiteter, og har du pengepungen i orden, så er der en lang
række sommerskoler. Men også
lokale universiteter tilbyder kurser i sommerperioden Ex. På KU og Aarhus
Universitet. En helt anden slags universitet er det vel nok mest populære
akademi i tiden, Khan’s
Academy. Her kan du boltre dig i alverdens universiteters
forelæsninger indenfor alle tænkelige faggrupper. Og hvis du ikke kan lade din
iPad blive hjemme, så kan du lige så godt anvende den til Khan’s metoder eller
til de mange spændende indlæg på TED.
Vil du lære sprog, så er det ex. muligt i vores egen lille
by i Spanien, La Herradura, hvor der ligger flere små sprogskoler. Her kan du
deltage i et par timers spanskundervisning evt. med et kursus i maling på
toppen. Er du interesseret så kontakt os. Du kan evt. leje vores ferielejlighed.
Vil du kombinere storbyferie med læring, så kan San
Francisco være en mulighed. Lidt langt væk, men med garanti for en stor
oplevelse. Her tilbydes ex. vinkurser eller de
nye populære kurser i at producere sine egne oste. Og hvis
du er i de egne, så kan der bydes på cykelture, whitewater rafting eller ferie
til hest. En af mine mest lærende ferieaktiviteter var whitewater rafting i en
uge på Green River i Colorado for mange år siden.
Men der er også mange muligheder i det nære nabolag. Hvad
med at deltage på en af de mange festivaler? Eller slå dig ned med de bøger,
som du ikke har fået læst, og lad de andre i familien læse de samme bøger. Og
er du ikke så meget til at læse bøger, så kan du jo nå at skrive en i ferien.
God sommerferie 2012
No comments:
Post a Comment