Friday, August 19, 2011
HR halter bagud, når det drejer sig om sociale medier
Friday, March 25, 2011
Sociale medier til innovation, videndeling og læring
Udgangspunktet er, at de sociale medier får en stor og stigende betydning for måden vi innoverer, deler viden og lærer. Det bliver dialogbaseret og alle kan deltage.
Baggrund for konferencen:De sociale medier er her for at blive. Viden om den rolle, de kan spille i virksomhedernes resultatskabende arbejde, er begrænset, medens virksomhedernes investeringer i området er små. Kun i få virksomheder er området indarbejdet i organisationen, og derfor overlades de fleste initiativer til det enkelte individ.
HR har en tydelig interesse i at komme til at besidde ejerskab til området, omkring valg af strategi på området, valg af platforme, og praktisk anvendelse.
Der er behov for at øge viden om området, og derfor vil konferencen søge at agere som springbræt for deltagerne til initiativer til læring via sociale medier.
Praktiske informationer:Den foreløbige plan er et seminar den 16.6. kl. 13-17 et sted i København.
Deltagerne er HR, videnfolk og alle ledere, der kan se, at de sociale medier får en stor betydning. Og som gerne vil vide og forstå disse medier bedre.
Seminaret vil i sig selv blive en begivenhed på og støttet af sociale medier. Er du interesseret i at deltage i konferencen eller måske endda i planlægningen - skriv en kommentar - eller kontakt Claus Hellmann (hellmannhansen@gmail.com.)
Wednesday, December 15, 2010
SHRM 2011
- De danske deltagere samles til en fælles orientering d. 14. juni på slottet Eriksholm.
- Selve konferencen:
- Det anbefales at deltagerne ankommer til Las Vegas lørdag d. 25. juni, for at være klar til konferencestart d. 26. juni.
- Uformel samling d. 25. juni om aftenen.
- Forberedelse og orientering om praktiske forhold ved konferencen d. 26. juni inden konferencestart.
- I løbet af dagene organiseres der møder, hvor deltagerne kan udveksle erfaringer, og ved dagens slutning mødes alle for at konkludere og anbefale.
- Efter konferencens afslutning har vi tidligere arrangeret møder med HR-professionelle i lokale virksomheder, hvilket også vil forsøges denne gang.
- For de som er interesserede arrangeres virksomhedsbesøg d. 30 juni. Denne dag kan ellers benyttes til private aktiviteter.
- Det anbefales at hjemrejse finder sted enten sent d. 1. juli.
- Efter hjemkomsten arrangeres et møde for alle deltagere d. 6. september for at dele erfaringer med brugen af den indhøstede viden.
- Møder i Danmark før og efter konferencen på Eriksholm Slot
- Konferencegebyr og adgang til HR-Messen med bl.a. mange hundrede workshops og præsentationer, key-note præsentationer og Masters series. HR-Messen vil præsentere ca. 700 HR-stande
- Netværksmuligheder med internationale HR-professionelle, hvoraf ca. 40 pct. kommer fra virksomheder med under 500 medarbejdere, bred brancherepræsentation og 30 pct. fra multinationale virksomheder.
- Opbygning af netværk med de øvrige deltagere fra delegationen.
- Adgang til The International Lounge, hvor man kan mødes med HR-professionelle fra hele verden.
- Morgenmad og frokoster samt enkelte buffeter er en del af afgiften til SHRM, men ellers sker forplejning for egen regning
- Medlemskab af SHRM i et år med adgang til alle SHRM’s materialer
Pakke 2.
Monday, November 29, 2010
De fem store HR-udfordringer for 2011
Indenfor det svært definerbare HR-område har jeg gennemlæst ca. ti forskellige sæt af forudsigelser for HR for det kommende år. De stammer fra USA, UK, Canada og en enkelt fra Danmark. Hovedkonklusionen er, at der mangler enighed om retningen. Forklaringen på det, kan ikke alene tilskrives de nationale forskelle. Der er også skribenternes forskellige HR-faglige fokuseringer. Med alle mulige forbehold tegner der sig alligevel følgende billede:
1. Den nye teknologi vil være en stigende udfordring.
Det vil gælde indenfor anvendelse i de gængse HR-transaktioner, læring og intern information/kommunikation. Nye begreber som uformel læring, onboarding-programmer, cloud-teknologi vil komme i forgrunden, og Facebook og Twitter vil i stigende grad blive taget alvorligt. Men vi vil sikkert også i årets løb se en række helt nye teknologier dukke frem.
2. Demografien vil vise sin virkning på arbejdsmarkedet.
Fordi de store årgange vil søge væk fra arbejdsmarkedet, vil der fra virksomhederne blive øget pres for at beholde seniorerne og deres viden. Derfor vil det noget vidt-favnende begreb, talentledelse, i al sin udefinerbare tilstand, blive set mere. Fastholdelse, fleksible pensionsordninger og nye grupperinger (diversitet) på arbejdsmarkedet vil dukke frem, forudsat at økonomien fortsætter med at vende sig i den positive retning.
3. HR vil forbedre sin strategiske indsats.
Det vil mest af alt betyde, at HR vil involveres i at samstemme de mange HR-aktiviteter i virksomheden, så de understøtter de lagte forretningsstrategier. Flere HR-professionelle vil søge at uddanne sig til strategisk arbejde, og måske vigtigst, så vil top- og andre liniechefer begynde at se værdien af den HR-strategiske indsats.
4. Krisen fremmer fokus på performance management.
Hvis HR skal være med, hvor det foregår, så skal der kunne vises resultater. Det betyder fokus på, hvordan alle de enkelte indsatser understøtter de samme overordnede mål og bliver værdiskabende. For at vide om det sker, må der måles, opbygges systemer og færdigheder, der højner feedback til alle. Og der må være åbenhed for at korrigere adfærd. Tendens til at skrotte de intetsigende MUS-samtaler vil fortsætte til fordel for styrkelse af performance management.
5. HR vil i stigende grad blive international.
I takt med at danske virksomheder bliver mere internationale, globale og transnationale, vil der løbende opstå nye HR-udfordringer. Det kan være i forbindelse med udstationeringer, løsning af dilemmaerne omkring lokal eller global tilgang til HR, opbygning af globale mindsets, sikring af kompetencer i og udenfor landet, juridiske udfordringer, deltagelse i due diligence og meget mere.
Hvis du er interesseret i træning, læring o.l. så kan du læse mine forudsigelser i http://www.nytomefteruddannelse.dk/ (Hvis du ikke har ”nøgle” til den side, så send en mail, og jeg kan sende kopi af artiklen.)
Thursday, September 16, 2010
Et legat der ville noget
| Seminaret på CBS |
Madison ligger skønt placeret mellem søerne Mendota og Monona. Der er ca. 45.000 studerende, hvilket gør Madison til en af de største universitetsbyer i USA.The Rasmus Nielsen Scholarship blev etableret i 1959, og gav i perioden fra 1959 frem til 1973 i alt 75 danske og nogle få svenske studerende mulighed for at studere et år på University of Wisconsin i Madison. Pengene var en gave fra Arthur C. Nielsen, som var grundlæggeren af A.C. Nielsen Company i Chicago. Hvert år donerede A.C. Nielsen store beløb, der gjorde det muligt for fire studerende med en vis økonomisk teoretisk uddannelse at rejse til Madison, hovedstaden i Wisconsin, for at studere.
Tuesday, August 3, 2010
SHRM 2011 - Las Vegas
Du kan allerede nu forberede dig til næste års største HR-begivenhed – SHRM’s årlige konference i Las Vegas. Society for Human Resource Management (SHRM) er langt den største HR-organisation nogen steder, og samler ca. 15.000 HR-professionelle ved denne årlige begivenhed.
Reserver tid i din kalender
Vi har en mangeårig erfaring med deltagelse i amerikanske HR-konferencer, og tilbyder en pakke til de danske deltagere, som betyder, at man får optimalt resultat af indsatsen.
Reservér dagene fra d. 25. – 1. juli 2011 og du får lejlighed til at mødes med den største samling af HR-eksperter nogen steder.
SHRM’s program foreligger ikke endnu (Dog forlyder det, at Richard Branson og Michael J. Fox vil blive hovedtalere); men hvis du melder din interesse allerede nu, vil vi løbende holde dig orienteret. Som noget nyt vil den tidligere internationale HR-konference integreres i den årlige konference.
Vi tilbyder:
Vores konferencepakke vil indeholde følgende:
1. Vi besøger de enkelte deltagere for at informere om konferencen.
2. De danske deltagere samles til en fælles orientering ca. 1 måned inden konferencen.
3. Selve konferencen:
a. Det anbefales at deltagerne ankommer til Las Vegas lørdag d. 25. juni, for at være klar til konferencestart d. 26. juni.
b. Uformel samling d. 25. juni om aftenen.
c. Forberedelse og orientering om praktiske forhold ved konferencen d. 26. juni inden konferencestart.
d. I løbet af dagene organiseres der møder, hvor deltagerne kan udveksle erfaringer, og ved dagens slutning mødes alle for at konkludere og anbefale.
e. Efter konferencens afslutning har vi tidligere arrangeret møder med HR-professionelle i lokale virksomheder, hvilket også vil forsøges denne gang.
f. Det anbefales at hjemrejse finder sted enten sent d. 29. juni eller d.30. juni.
4. Efter hjemkomsten arrangeres et møde for alle deltagere for at dele erfaringer med brugen af den indhøstede viden.
Pris for deltagelse:
Da vi endnu ikke har fået priser fra SHRM, må vi vente med offentliggørelse af disse. Men prispakken vil indeholde:
• Møder i Danmark før og efter konferencen
• Konferencegebyr og adgang til HR-Messen med bl.a. mange hundrede workshops og præsentationer, key-note præsentationer, Masters series. HR-Messen vil præsentere ca. 700 HR-stande
• Hotel i Las Vegas fra d. 25. juni til d. 1.juli
• Morgenmad og frokoster samt enkelte buffeter er en del af afgiften til SHRM, men ellers sker forplejning for egen regning
• Medlemskab af SHRM i et år med adgang til alle SHRM’s materialer
Vi tilbyder forskellige rejsepakker. Kontakt os for nærmere oplysninger.
Hvad gør du nu?
Du kan forhåndsregistrere dig, hvilket betyder, at du løbende vil blive opdateret med informationer om konferencen. På et senere tidspunkt vil du få tilsendt en kalender over de praktiske forhold.
Kontakt os på hellmannhansen@gmail.com vedr. forhåndsregistrering.
Bag arrangementet står HR-United og HellmannHRS
Sunday, April 4, 2010
Medarbejdere og sociale medier
Når tonen skærpes om medarbejderes adgang til sociale medier, kan det være nødvendigt at formulere regler, eller i det mindst sikre at der er klare forventninger til medarbejderne. Nogle af hovedområderne, som bør inddrages i udarbejdelsen af sådanne forventninger/regler, er:
Hvad vil formålet være for virksomheden ved at åbne for brug af sociale medier?
Tillades brug af sociale netværk? Hvis der er begrænsninger, hvorledes vil overholdelse da blive kontrolleret? Hvis de tillades, vil det da blive med begrænsninger?
Vil medarbejderne være indstillede på at lade sig registrere på de sociale netværk, hvis virksomheden åbner op for dette?
Skal der formuleres formelle gode råd for adfærd på de sociale netværk? Skal der være forbud?
Når medarbejderen ikke er på jobbet, kan det da tillades at arbejdsrelationen i inddrages i aktiviteter på de sociale netværk, så virksomheden identificeres? Eller under hvilke retningslinjer må det ske?
Hvorledes skal det besluttes, hvordan politikken skal formuleres?
Skal politikken være ens for alle medarbejdere?
Hvorledes sikres en sammenhæng mellem denne politik og andre politikker, der er adfærdsregulerende?
Hvorledes skal politikken kommunikeres og indgå i virksomhedens uddannelser?




