I samarbejde med Strandgaard gruppen, VidenDanmark, Human Resources (Nyt om Efteruddanelse) og ASTD Danmark planlægger vi et seminar med arbejdstitlen: Sociale medier til innovation, videndeling og læring.
Udgangspunktet er, at de sociale medier får en stor og stigende betydning for måden vi innoverer, deler viden og lærer. Det bliver dialogbaseret og alle kan deltage.
Baggrund for konferencen:De sociale medier er her for at blive. Viden om den rolle, de kan spille i virksomhedernes resultatskabende arbejde, er begrænset, medens virksomhedernes investeringer i området er små. Kun i få virksomheder er området indarbejdet i organisationen, og derfor overlades de fleste initiativer til det enkelte individ.
HR har en tydelig interesse i at komme til at besidde ejerskab til området, omkring valg af strategi på området, valg af platforme, og praktisk anvendelse.
Der er behov for at øge viden om området, og derfor vil konferencen søge at agere som springbræt for deltagerne til initiativer til læring via sociale medier.
Praktiske informationer:Den foreløbige plan er et seminar den 16.6. kl. 13-17 et sted i København.
Deltagerne er HR, videnfolk og alle ledere, der kan se, at de sociale medier får en stor betydning. Og som gerne vil vide og forstå disse medier bedre.
Seminaret vil i sig selv blive en begivenhed på og støttet af sociale medier. Er du interesseret i at deltage i konferencen eller måske endda i planlægningen - skriv en kommentar - eller kontakt Claus Hellmann (hellmannhansen@gmail.com.)
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment