I den senere tid har jeg nogen gange spurgt grupper ved seminarer eller kurser om, hvordan de vil lede de helt unge generationer? Spørgsmålet er blevet modtaget med undren eller nogen grad af mangel på forståelse. Hvorfor skulle det være anderledes? En artikel i Berlingskes ”Synspunkt” (18.7.) skrevet af Anthony Aconis peger på nogle af udfordringerne: ”Dagens beslutningstagere og opinionsdannere er givetvis håbløst ude af sync med tidens ubetinget største socio-kulturelle revolution”, skriver han.
Alle de unge mennesker, som er vokset op med et tastatur, som en naturlig forlængelse af fingrene, eller hvor et klik med musen betyder mere end en moderbinding, skal jo ledes, når de kommer i arbejde. Hvordan vil de arbejde? Hvordan skal de motiveres? Hvordan vil de samarbejde? Hvordan vil de kommunikere og kommunikeres til? Hvordan vil de træffe beslutninger? Hvad vil skabe jobtilfredshed for dem? Alle deres forudsætninger for disse områder er anderledes end for de ældre generationer.
Derfor er det svært at forestille sig, at det vil blive på samme måde, som for de ældre årgange – synes jeg. Og Aconis er heldigvis enig i det, men hvorfor er de andre ledere, som jeg har haft kontakt med ikke? Det ville jeg gerne vide?
Dine svar er meget velkomne.
Claus
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment