Engelsk er upassende som virksomhedssprog og hvad så??

Det var med blandede følelser, at jeg læste et interessant studie fra Handelshøjskolen i Aarhus*. Det viser, at virksomheder, der har introduceret engelsk som koncernsprog, løber ind i en række store udfordringer: Vi fortynder vores kommunikation og udelukker ikke– dansktalende specielt i uformelle interaktioner. Samtidig er der tendens til, at vi selv trækker os bort fra de uformelle dialoger på arbejdspladsen, når sproget er engelsk.

Anden forskning har tidligere vist, at introduktion af ét sprog som koncernsprog, hvor et antal medarbejdere derfor skal arbejde med et andet sprog end deres modersmål, giver en række udfordringer: Udveksling af viden, almindelig kommunikation kolleger imellem og sociale netværk og magtforhold ændres.

Set på denne måde bliver sproget den kniv, der skærer ned igennem en medarbejdergruppe og opdeler den i mindre grupperinger. Desuden trækker danskerne sig jf. studiet i den uformelle dialog, fordi de derved ikke afslører deres mindre gode engelskkundskaber. Dette kan påvirke kulturen og klimaet i virksomheden.

Når det er med blandede følelser, at jeg har læst studiet, er det fordi jeg håbede, at det var blevet bedre. Men også fordi det har været nedslående i årevis at se de dramatiske ændringer, der er indtruffet, når jeg har observeret enkeltpersoner eller grupper fuldstændigt ændre karakter, når sproget blev ændret til engelsk. Men på den anden side, er der endelig kastet lys over denne problematik, som også har været lidt tabupræget - så nu kan vi tale om det.

Det værste eksempel var da jeg for en del år siden var med i et panel, som skulle diskutere med en meget kendt amerikansk fremtidsforsker. Den danske direktør for et meget stort internationalt firma skulle introducere amerikaneren for op mod 500 mennesker i den gamle børsbygning. Han begynde godt nok sin introduktion på engelsk, men fik sig vrøvlet ind i så mange uklarheder, at han slog over i dansk, udtrykte at det jo alligevel var lettere, da deltagerne var danske og introducerede derefter amerikaneren på dansk.

På studieture med danske chefer i USA og England, har jeg ofte observeret de tavse danskere, der tøvende stillede spørgsmål, usikre på deres udtryksform, og med tanker om hvad de andre mon vil tænke, når man ikke udtrykker sig klart.

Jeg har observeret det ved utallige workshops og seminarer, hvor sproget har været engelsk. Interaktionen er blevet formel, langsom og meget upræcis. Begreber misforstås eller bruges forkert eller i flæng. Humoren forsvinder og endnu værre er det, når dansk humor direkte søges oversat til engelsk. Beslutningsprocesserne bliver stærkt hæmmede, og man kan uden at overdrive kalde dette fænomen for ”international ineffektivitet”, så det klodser. Denne effekt er stærkest, når alle anvender engelsk, og ingen har det som modersmål.

Nogle personer, som på dansk har stor indflydelse, falder helt udenfor, og dermed bliver sproget en magtbase, fordi de som mestrer det, også får indflydelsen. Dette ses specielt, hvis der deltager personer, som har engelsk som modersmål, eller som mestrer det på lige fod med disse.

Forskerne fra Aarhus udfordrer derfor med at konkludere, at engelsk næppe er et passende neutralt virksomhedssprog.

Derfor må man spørge: Hvad gør man så? Vil de yngre generationer blive bedre? Er det sprogundervisning, vi skal satse på, eller skal vi arrangere et oversættehelvede som i EU? Skal vi i skandinavisk sammenhæng forbedre vores evner til at forstå hinanden på vores egne sprog, og dermed udelade at bruge engelsk broderfolkene imellem? Eller må vi acceptere at dette tager meget lang tid, og er en spændende udfordring, hvor tålmodig og hårdt arbejde vil være den bedste medicin?

*) What kind of English is that? Contained and dilute communication in the global workplace af Hanne Tange og Jakob Lauring. (http://nic2006.dk/submitted-abstracts-and-papers/hanne-tange-what-kind-of-english-is-that-contained-and-dilute-communication-in-the-global-workplace/)