Danske skoleledere er hyggetanter

Det er meget vanskeligt at forestille sig, at Morten Olsen ikke interesserer sig for, hvordan de enkelte spillere på landsholdet spiller fodbold. Lige så vanskeligt er det at forestille sig, at en supervisor hos McDonald’s ikke interesserer sig for, hvordan den enkelte medarbejder udfører sit job.

Men i den danske folkeskole er det åbenbart undtagelsen, at lederne viser interesse for, hvordan deres lærere udfører deres gerning. I hvert fald, hvis man skal tro en international undersøgelse (PIRLS 2011), som bl.a. viser, at kun mellem seks og elleve pct. følger lærernes implementering af mål og elevernes faglige fremgang.

Disse tal for danske skoleledere skal sammenlignes med hvordan skoleledere i andre lande udfolder sig. Her er det 48 – 55 pct., der udviser denne interesse. Altså ca. 10 gange mere. Så gnider man sine øjne lidt og tænker på, om tallene er rigtigt gengivet i dagbladet Information, der bringer historien.

Der er noget, der tyder på, at lederrollen i skolesystemet bliver tolket på en særdeles fristændig måde. Det underbygges af flere tal: 24 pct. af de danske ledere arbejder med at fremme uddannelsesvisioner mod 59 pct. internationalt. Udvikling af skolens faglige mål viser 20 pct. (DK) og 59 pct. (Internationalt).

Men hvor er det skolelederne bruger tiden? Opretholde en god atmosfære på skolen viser 67 pct. (DK) og 68 pct. (Internationalt). A’ha, hyggetanter.

God ledelse handler om at skabe mission, visioner og engagement samt at sikre at de mange tiltag, der gøres, understøtter disse overordnede begreber. Det kræver ledelsesmæssig nærvær, observation, tilbagemeldinger og støtte; men hvis kun seks pct. af de danske skoleledere dyrker disse aktiviteter, så er der noget, som er helt galt.

Undersøgelsen peger desuden på en meget ringe faglig efteruddannelsesaktivitet og en ringe villighed til at samarbejde med kolleger. Alt i alt svarer det til, at Morten Olsen tager til møde i landstrænernes forening, medens landsholdet spiller landskamp, og den enkelte spiller selv bestemmer, hvordan han synes han skal spille.

Den folkeskolereform, som diskuteres i netop disse dage, skal, når der opnås enighed om den endelige model, implementeres på den enkelte skole. Her må det antages, at skolelederen kommer til at indtage en væsentlig rolle. Hvordan skal det komme til at gå godt, hvis lederen gemmer sig, eller ikke vil blive accepteret som en, der involverer sig i den pædagogiske proces?

Hvis rollen som hyggetante bliver fastholdt, så vil de væsentlige organisatoriske ændringer, som skolen står overfor, ikke kunne gennemføres.