Forandringsguruer

Forleden stødte jeg på en blog som handler om forandring: (http://wisewolfconsulting.wordpress.com/) . D. 12. juni skrev bloggeren, Wendy Mason, om guruer indenfor forandring/change. De navne hun fremhæver, bragte mange gode minder frem. Dels fordi de også var guruerne tilbage i min studietid; men også fordi jeg hen over årene har haft det privilegium at møde flere af dem.

John Kotter har via sine bøger og videoforedrag introduceret de to vigtige begreber, management og leadership, som vi tilbage i tiden på DA’s kursusejendom, Bøgehøj anvendte på mange lederkurser. Sammen med hans model for forandring er det vel hans to væsentligste bidrag.

Da jeg underviste på Stephens College i USA arrangerede vi besøg af en meget lovende professor, som siden har vist sig at markere sig stærkt indenfor managementteorien – Rosabeth Moss Kanter. I dag er hun professor på Harvard Business School. Dengang var hun kendt for sin bog: Men and Women of the Organization, en bog der stadig i dag har relevante forklaringer på, hvorfor der ikke er så mange kvindelige ledere, som der er mandlige.

Warren Bennis er i dag en ældre herre, og stadig aktiv. Han var en del af min cand.merc. hovedopgave i 1972, og har siden altid være nærværende. For en del år siden mødte jeg ham i Sverige, hvor han bl.a. fortalte om, hvordan han anvendte Pachelbels ”Canon i D” til at inspirere til at tænke visionært. Musikken der blev kendt via en populær film (Ordinary People) med Donald Sutherland i hovedrollen, har jeg siden anvendt utallige gange ved visionsseminarer.

Charles Handy, den irske managementguru, som mange tror er engelsk, og som for en stor del er inspireret af Boston-teoretikerne fra MIT og Harvard, har skrevet den vidunderlige bog, The Age og Unreason. I min tidligere rolle i forbindelse med EWMD (European Women Management Development Network) havde jeg min gang i England, b.la. på Ashridge, hvor Handy også dukkede op. Senere var han en støtte for danske TMI, hvor jeg var tilknyttet i en periode.

Også Chris Argyris nævnes mest for sine bidrag til forståelse af læring. Sammen med Peter Senge, som pudsigt nok ikke fremhæves i den omtalte blog, gennemførte Argyris et seminar i Bruxelles for en del år siden, hvor vi var en del danske deltagere.

Endelig nævnes også Edgar Schein, som jeg første gang mødte i bogform ved hans legendariske ”Organizational Psychology”. Senere mødte jeg ham på MIT sammen med en gruppe danske personalechefer, som vi (I DA lederuddannelse) havde arrangeret en studietur for. På det tidspunkt var Schein ved at skrive sin klassiske bog om organisationskultur, og han gennemgik bogens indhold for os ca. 1½ år inden dens udgivelse. Det var så spændende, at vi inviterede ham til Bøgehøj, hvor han kom året efter, og han mødtes med den samme danske gruppe ledere i et par dage.

Ovennævnte var nogle af de tanker, der strøg igennem mit hoved, da jeg så navnene på forandringsguruerne i bloggen. De har alle på et eller andet tidspunkt været tilknyttet MIT eller Harvard, som vi nok må tilskrive den største værdi, vedrørende forståelse af hvorledes organisationer forandres.
Læs selv mere om disse personer, der alle har sat deres aftryk på vores måde at tænke ledelse på Wendy Masons blog.